Arbejdsgang

Prompterne er metoden

En underviser, der vil bygge sine egne øvelser, behøver ikke lære at kode. Det, der skal læres, er at sige det rigtige til maskinen: hvad de studerende skal opdage, hvad øvelsen ikke må, og hvad der er galt, når den første version ikke virker.

Derfor følger denne station prompterne. De er alle rigtige, taget fra samtalerne bag sitene og kun forkortet, hvor der står […]. Klokkeslættene er fra samtalerne og git-historikken. Underviserens ord står med blyant. Det, maskinen skrev, står med violet blæk.

Én øvelse, én aften

Intended purpose på ex.samle.dk, til et kursus i design af medicinsk udstyr på diplomingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi, blev bygget 26. september 2026 mellem kl. 22.37 og 23.48 og rettet næste eftermiddag.

1. Før det hele

   Problemet og briefen

   Afleveringerne fra en tidligere årgang viste, at de studerende skrev det erklærede formål som en produktbeskrivelse. Kontraindikationerne manglede hos 16 af 18 grupper. Briefen på knap tusind ord siger, hvad de skal opdage (ét ord i formålet kan flytte klassen, brugerne og mærkningen), og hvad øvelsen ikke må: ingen dataindsamling, ingen forklaring af reglerne fra næste lektion, ingen opfundne artikelnumre. Den slutter med del gerne dit forslag, før du bygger.

2. 26. sep. kl. 22.37

   Overdragelsen

   Underviseren

   Jeg vil gerne have en intended purpose-øvelse som vedlagt. Lad være med at tage instruktionerne for bogstaveligt, men spørg, hvis noget clasher med ex.samle.dk-indhold.

   Claude Code, to minutter senere

   Jeg har læst briefen, README, kataloget, lektionsnoterne og fejlmønstrene fra O1. Her er mit forslag, og nederst fire ting, der clasher med sitet eller skal afgøres, før jeg bygger.

   Den læste også sitets CLAUDE.md, som den gør ved hver samtale: 187 linjer, rettet 15 gange siden august, med de regler, alle øvelser arver. Briefen siger, hvad denne øvelse skal. CLAUDE.md siger, hvad alle øvelser skal.

3. Kl. 22.44

   Svaret på fire linjer

   Underviseren

   1. Det er OK at gentage, men det kan godt være, devicet skal være et andet. Kom med mulige forslag, så vi ikke overlapper forrige lektion.
   2. Ingen lektionsnumre. Indhold må refereres, men ikke lektionsnumre.
   3. Inkluder begrebsvippe.
   4. Ja til billeder af det device, der bruges. […]

   Smarturet fra briefen blev til en opdigtet trykmålende indlægssål. Briefen var et udgangspunkt, ikke en ordre, og det stod i den.

4. Kl. 23.01

   Prototypen og forbeholdet

   2.012 linjer i tolv filer. Med dem kom en advarsel:

   Claude Code

   Svarene i del B er mine faglige vurderinger. Det gælder især hvilke felter der står som »kan diskuteres«.

   Det er dér, blyanten skal ind. Maskinen kan skrive sætningen, men det er underviseren, der står inde for, at den er rigtig.

5. Kl. 23.23

   Første gennemgang

   Underviseren

   Øvelsen er meget ordrig, og specielt opfølgningerne har et underligt format, hvor kun de venstre 2/3 af boksen benyttes. Er det pr. design? […] »De markerede led kan drejes« er en underlig formulering. »Kan erstattes« ville være mere logisk. […] Der var en del forvirring omkring intended purpose til slut og alle de påkrævede felter ovenfor. »Hvordan kan de skrives ind på 2–3 linjer?« var ordene. Det må gerne adresseres.

   Fire rettelser på 25 minutter, hver med sin commit. Kun én var teknisk: en display: grid, der slog hidden ihjel. Resten var for mange ord, et fagudtryk, ingen havde lært, og et firmanavn, der aldrig blev introduceret. Næste dag kom spørgsmålet igen, nu fra underviseren selv: Kaldes det hele intended use? Svaret står nu over kortet.

Det, eleverne fandt

Nogle fejl ser kun dem, øvelsen er til. 3dklinikken blev afprøvet med en 7. klasse, og bagefter kom denne prompt:

1. 25. sep. kl. 7.23

   En rapport fra klassen

   Underviseren

   Jeg afprøvede sitet for 7. klasses elever, og der var nogle udfordringer: […] En elev fik alt forkert, gentog præcis det samme eller lod helt være at lægge supports, hvorefter det vedhæftede billede kom frem, som er præcis omvendt af sandheden. Jeg tror, problemet kommer i, at byggepladen ligger forkert. I animationen af printet (step 4) er emnet roteret 180°.

   Facit var forkert, og det så rigtigt ud. Ingen test ville have fanget det, for koden gjorde, hvad den skulle. Det krævede en elev, der svarede forkert på den rigtige måde, og en underviser, der så, hvorfor. Rettelsen lå ti minutter senere: Ret værkstedets supportopgaver, så facit passer med det, eleverne ser.

2. 27. sep. kl. 16.57

   Et mønster, en elev lærte underviseren

   En elev havde tidligere afsløret en øvelse ved at vælge det længste svar hver gang. Det rigtige svar var altid det længste. Underviseren tog mønstret med til en anden øvelse om usability på ex.samle.dk:

   Underviseren

   I øvelsen »Hvad blev overset?« trin 2 er de rigtige svar uden undtagelse de længste. Dels er de skrevet alt for tæt på den konkrete fejlsituation, dels er distraktorerne for korte og upræcise. Revider gerne trin 2-øvelserne.

   Maskinen skriver det rigtige svar omhyggeligt og de forkerte hurtigt, og så kan facit findes på længden alene. Nu er de tre bud lige lange inden for et par ord. Det er en fejl, der går igen, så den er værd at lede efter i alt, der har svarmuligheder.

Sætningerne, der flyttede mest

At bygge tog en aften. At få det rigtigt tog underviseren.

Næsten ingen af underviserens tid gik til kode. Den gik til at sige, hvad der skulle laves, og til at se, hvad der var galt. De samme slags sætninger går igen:

• Vedhæft materialet. Briefen, lektionens slides, skærmbilleder af det rigtige apparat. Maskinen bygger bedre på det, der findes, end på en beskrivelse af det.
• Giv lov til at sige imod. Lad være med at tage instruktionerne for bogstaveligt, men spørg, hvis noget clasher.
• Bed om et forslag først. Del gerne dit forslag, før du bygger. Det koster to minutter og sparer en aften.
• Sig, hvad den ikke må. Ingen lektionsnumre. Peg frem, forklar ikke. Opfind aldrig et artikelnummer.
• Ret didaktikken, ikke koden. Jeg ville foretrække, at hvert trin havde en opgave, hvor de studerende skulle prøve at udføre den, notere sig, hvor det gik galt, og dernæst rapportere på de fundne problemer. Om en øvelse i kognitiv gennemgang, der kun bad de studerende finde fejlene.
• Beskriv det, du ser. Kun de venstre 2/3 af boksen benyttes. Er det pr. design? Et spørgsmål giver plads til, at der var en grund.
• Sig, hvad du havde forventet. Jeg regnede med, du ville bede de studerende udføre øvelsen, fx set pressure uden facit.
• Mål svarmulighederne. De rigtige svar er uden undtagelse de længste. Det, maskinen ved er rigtigt, skriver den grundigst.
• Bring klassens ord med. »Hvordan kan de skrives ind på 2–3 linjer?« var ordene. En elev fik alt forkert …

Arbejdsgangen kort

1. Problemet. Hvad gør de studerende forkert, og hvad skal de opdage? Helst noget, du har set i afleveringer.
2. Beskrivelsen. En side om formålet, delene og det, øvelsen ikke må. Bed om et forslag, før der bygges.
3. Kontrakten. En CLAUDE.md for sitet med de regler, der gælder for alle øvelser. Ret den, hver gang noget bider.
4. Prototypen. Læs alt, maskinen markerer som sin egen vurdering.
5. Afprøvningen. Selv først, og så med nogle af dem, øvelsen er til.
6. Rettelserne. Én commit pr. fejl, med en besked, der siger hvorfor.
7. Brugen. I undervisningen, med den opfølgning, øvelsen ikke kan undvære.
8. Evalueringen. Mod det problem, der startede det hele. For Intended purpose kommer den, når næste årgangs afleveringer viser, om kontraindikationerne stadig mangler hos 16 af 18.